Sang og fortælling

På Skibelund har vi fællessang og fortælletimer på skoleskemaet hver uge

Vi opfatter det at synge sammen som noget meget værdifuldt, der gør os glade og fylder os med energi. Og vi dyrker den fortælling, der kan vække såvel eftertanke som intensitet og fællesskab. 


Fællessang

Vi synger både gammelt og nyt, kendt og ukendt, og med tiden lærer du mange nye sange at kende, som kan komme til at betyde noget for dig. Det kan være, at en tekst rammer plet i forhold til noget, du lige har oplevet, eller at en melodi i særlig grad griber dig om hjertet. Fællessang har vi på skemaet én time hver uge.

Skibelund Eferskole 6

Det levende ord

Fortælletimer sætter fokus på det, vi på efterskoler kalder for ”Det Levende Ord”. Det, at en person i kraft af sit sprog og sit engagement kan åbne nye verdener for sine tilhørere og skabe en intensitet og en samhørighed, der styrker fællesskabet. Det levende ord er en helt unik fortælleform. Også fortælletimerne har plads i skemaet en time om ugen og kan handle om alt mellem himmel og jord. Så her er det bare om at lægge det nysgerrige øre til, når fortællingen begynder.