Landsstævne

I skoleåret 2020-2021 afholdes der Landsstævne i Svendborg.

Stævnet afholdes i uge 26 2021 og Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole deltager selvfølgelig.

På Skibelund er det frivilligt om eleverne ønsker at deltage i Landsstævnet, da det er en udgift, der ligger ud over skolepengene.

Det er en meget stor oplevelse at deltage i Landsstævnet, hvor eleverne fra mange efterskoler laver et stort show, som vises 3 gange.

Sidste landsstævne blev afholdt i Ålborg i 2017 og her deltog 6300 elever på det fælles efterskolehold.

Skibelund deltog i Ålborg med 154 elever.