Bliv elev

Vil du være elev på Skibelund?
Tilmeld dig her.

Læs mere »

Fitnesslinjen

Mærk sveden dryppe, musklerne spænde og pulsen banke, når vi udfordrer dig til at præstere dit bedste 

Har du det største smil på læben, når du har givet alt, hvad du har? På Skibelunds fitnesslinje kan du prøve kræfter med fitness i bredeste forstand. Vi udfordrer dig både i naturen og i træningscentret.

Scroll ned for at læse om, hvad undervisningen på vores fitnesslinje indeholder og få et glimt af vores faciliteter.


Undervisningen

På fitnesslinjen er vi nysgerrige på, hvad vores kroppe og mentalitet kan yde. Sammen lærer vi os selv bedre at kende gennem aktiviteter, der udfordrer både fysisk og mentalt.

Du og kammeraterne på linjen vil komme til at prøve kræfter med forskellige discipliner inden for blandt andet højintensitetstræning – så som styrketræning og klassisk træning i et motionscenter som eksempelvis spinning. Og i naturen vil I prøve kræfter med mountainbike og trailrun.

Et år på fitnesslinjen er: 

  • 3 timers træning om ugen
  • Højintensitetstræning
  • Styketræning og spinning
  • Orienteringsløb og mountainbike
  • Erfaring med at planlægge træningspas for sig selv og andre
  • Mulighed for at deltage i konkurrencer

Vores faciliteter

På Skibelund står mulighederne for sved på panden i kø. Vi råder over et stort fitnessområde med blandt andet spinningcykler og et frivægtsområde, hvor der er rig mulighed for at opbygge muskelmasse. Lige udenfor døren venter der et kuperet skovterræn i Skibelund Krat, som vi bruger til både mountainbike og løb.