Kammeratskab

Kammeratskabet er noget særligt unikt ved et efterskoleophold! Mange mennesker, der er kommet højt op i årene, har stadigvæk kontakt med en stribe gamle venner fra deres efterskoletid.

 

Og det er ikke så mærkeligt! For på efterskolen kan du slet ikke undgå at komme meget tæt på en hel masse andre unge, som du lærer rigtig godt at kende. Og hvert år oplever vi, at der blandt vores elever vokser venskaber frem, som bliver meget dybe, og som får stor betydning i lang lang tid fremover.

Et elevhold starter med at være ca. 158 unge, der står famlende overfor alt det nye og alle de ukendte ansigter. Men i løbet af forbløffende kort tid bliver holdet rystet sammen. Hele resten af året bliver dette sammenhold udbygget og udviklet, så det ved årets afslutning uundgåeligt bliver svært, at skulle sige farvel. – Mange bliver naturligvis også kærester på efterskolen.