Kultur og Samfund

På studieretningen Kultur og Samfund dykker vi ned i verden omkring os. Hvordan hænger samfundet sammen? Og hvilken rolle spiller du selv? 

Synes du, at folketingsvalg er spændende, og kan du godt lide at debattere emner, som både er tæt på og langt fra dig? 
På Kultur og Samfund får du lov til at dykke ned i både den lokale og globale verden med udgangspunkt i både aktuelle politiske emner og historiske begivenheder. 

Sammen med din klasse er der mulighed for, at I kommer til at deltage i Ungdommens Folkemøde, Operation Dagsværk, afholde valgmøder eller politiske debatter og arbejde med at opnå en større selvforståelse og identitet gennem kulturen. 

På Kultur og Samfund har vi især fokus på: 

  • Demokratiet – både i dag og historisk.
  • Identitet gennem litteratur, musik og kunst. 
  • FN’s 17 verdensmål.