Valgfag

Er du til kreativt håndarbejde, amerikanske sportsgrene eller har du en musikalsk åre, som skal udforskes? Så har du muligheden for at sammensætte præcis det efterskoleår, du ønsker, igennem vores valgfag.

På Skibelund tilbyder vi en lang række valgfag, som supplerer dit skema.  I modsætning til de øvrige fag, kører valgfagene i to perioder af hver et halvt års længde. Du vælger ved skoleårets start og igen til jul.
Du skal stadig have valgfag, selvom du går på en af vores linjer, bare knap så mange, fordi nogle valgfagsperioder er fyldt ud med linjedage.

Afhængigt af, om du går på en linje, skal du have mellem 1 og 4 valgfag, når du går på Skibelund. 

Få det efterskoleår, du ønsker 

Du vælger selv, hvilke valgfag du har lyst til, og du har derfor muligheden for selv at sammenstykke indholdet i dit efterskoleophold, så det matcher dine interesser og drømme. Vær dog forberedt på, at valgfag og linjefag ligger i blokke, som kører samtidigt, så selvom meget kan lade sig gøre, er det ikke alle kombinationer af valgfag og linjefag, der kan gå op i en højere enhed. 

Hvert skoleår varierer vi udvalget af valgfag, men herunder og i menuen til venstre kan du læse om nogle af dem, som vi plejer at tilbyde: