PR og Video

Har du en journalist eller fotograf i maven? Så læs med her.

På valgfaget PR og Video har vi fokus på at producere video. Vi arbejder med at optage og redigere videoer i god kvalitet, og slutproduktet deler vi med resten af verden via Instagram, Facebook, YouTube eller skolens hjemmeside. Så, hvis du vil lege med videooptagelse, redigering, Go Pro Hero Black 7, Gimbals og andet udstyr, så meld dig til PR og Video. 

Eksempler på, hvad vi laver på PR og Video:

Vi laver teaser film til selvvalgte emner, og så er vi skolens eget produktionshold, der står for at lave sjove, spændende og indholdsrige film fra hverdagen på Skibelund. Vi filmer spring, skituren, rejser, andre valgfag og meget mere.