Band – Samspil

Faget er for alle med lidt ”rytme i blodet”. Her handler det mest om at spille sammen. God pop/rockmusik, som vi spiller, har masser af nerve, fordi sammenspil kræver alles opmærksomhed. Det er også en rigtig fed måde at lave noget sammen på.

I Samspil spiller vi kendte numre, og måske vover vi os også ud i noget, som vi ikke anede noget om, men som er sjovt at spille.

Vi arbejder med grundelementerne, og det der får musikken til at swinge.

Musikken skal også høres af andre, derfor gør vi også noget ved udtrykket på scenen. Hvordan kan vi lære at spille med overskud, så det er fedt at se på.